Sammenhæng mellem indeluftkvalitet og helbred

Dårligt indeklima har især været sat i forbindelse med luftvejssygdomme uden, at de præcise årsager er klarlagt, mens viden om udendørs luftforurening og passiv rygning peger på, dårlig luftkvalitet også kan forårsage kredsløbssygdomme og andre systemiske lidelser.

WP2.1a Tværsnitsundersøgelser af indeluftkvalitet og helbredsmål

I samarbejde med projekterne i WP 1.1 og WP 3.1 måles indeluftens kvalitet i 60 boliger med overvejende midaldrende og ældre beboere fra CAMP projektet (Copenhagen Aging and Midlife Biobank). Beboerne udfylder spørgeskemaer om deres bolig og helbred, deres lunge- og kredsløbsfunktion måles og der tages en række blod- og urin prøver. I disse prøver måles biologiske og fysiologiske markører for bl.a. betændelsestilstande, oksidativt stress, hjertekarfunktion, lungefunktion og skader på arvematerialet. Den udendørs luftforurening på deltagernes adresse vurderes ud fra viden om trafiktæthed og viden om vejr og geografi.

60 af deltagerne måles 2 gange med 14 dages mellemrum og deres følsomhed overfor påvirkning fra partikler fra trafik gennem 5 timer måles i et rum ud til Øster Søgade. Projektets resultater forventes at kunne identificere faktorer i boligen og indeklimaet, der har betydning for udvikling af folkesygdomme som fx hjerte- og kredsløbssygdomme samt lungesygdom og kræft. Desuden bruges resultaterne til at forbedre kvaliteten af de oplysninger, der opsamles i store befolkningsgrupper i de øvrige projekter omtalt under WP2.2-2.6.

WP2.1b. Partiklers helbredseffekter i form af oksidativt stress, inflammation og vaskulær funktion ved intervention

Mindre forsøg antyder,at risikoen for hjertekarsygdom måske kan reduceres ved fjernelse af partikler i indemiljøet.

I projektet undersøger vi i samarbejde med WP3.1 sammenhængen med, og muligheder for, at reducere koncentrationen af partikler i boliger hos midaldrende og ældre ikke-rygere i København og dertil knyttede helbredsmæssige effekter. Vi undersøger midaldrende fra CAMP (Copenhagen Aging and Midlife Biobank).

Kvantiteten af partikler ændres i forsøgspersonernes boliger igennem 2 uger, som sammenlignes med 2 uger, hvor der ikke gøres noget. Det sker ved at hjælp af et opstillet luftfilter, der nedsætter boligens partikelforurening, både den der kommer udefra, og det som stammer fra beboernes eller naboernes daglige gøremål. Filteret er aktivt i 2 uger og inaktivt i 2 uger uden, at det kan ses eller høres. Før, under og efter fjernelse af partikler måles lunge- og kredsløbsfunktion, og der tages en række blod- og urin prøver.

Vi måler ændringer i blodårernes evne til afslapning og i blod- og urinprøver, især påvirkning af arvematerialet (DNA) i hvide blodlegemer og ændring i form af forharskning (oxidation) af blodets fedtstoffer samt betændelsesreaktioner (inflammation).

Tidligere, mindre studier i kort tid har vist, tegn på forbedret karfunktion når partiklerne fjernes. Dette projekt skal bekræfte, om de tidligere resultater kan gentages i større skala og over længere tid, ligesom vi søger en forklaring på, hvordan virkningen indtræder. Hvis dette er tilfældet, forventer vi, at projektet vil kunne anvise specifikke forebyggelsesmuligheder, der kan reducere hjertekarsygdomme og andre folkesygdomme ved at forbedre indeklimaet, herunder reduktion af indendørspartikler ved filtrering. Projektet vil også give en bedre generel forståelse af hjertekarsygdommes mekanismer og de specifikke mekanismer, der knytter sig til eksponering for ultrafine partikler.